Vores forældre drak

Vores forældre drak

Drak dine forældre da du voksede op?

Det kan være svært at være efterkommer af forældre der valgte alkoholen frem for barnet, og stå i alt det der følger med.
Jeg er selv vokset op med en far der havde hang til flasken og ofte satte det behov højere end mig.
Det har haft stor betydning for mig igennem min opvækst og så sandelig også i mit voksne liv.
Mine mønstre i forhold til mit kærlighedsliv, til min søn og bonusbørn, familie og venner, mit arbejdsliv – præstationen blev alt afgørende. Jeg har haft stort behov for anerkendelse og altid været i besindelse af en enorm indre uro, som jeg ikke har kunnet få lagt ned.
Igennem mit eget indre arbejde, vores fælles parterapi, og min dykken ned i viden omkring det – igennem mange år, har betydet at jeg faktisk oplever en langt langt større ro indeni, som det ikke har været muligt at finde frem til. Jo i kortere perioder, men ikke som en konstant og langvarig fornemmelse som jeg har i dag. Jeg falder nogle gange tilbage endnu, men slet ikke i samme omfang som tidligere.

Der er lige dukket en fantastisk bog op omkring lige nøjagtig det her med at vokse op med alkohol i familien. En bog af Camilla Schou, med titlen ”Vores forældre drak – at overvinde en svær barndom”
En bog hvor Camilla selv fortæller omkring hendes egne udfordringer og hvad hun har gjort for at komme videre. Hun har ligeledes fået andre til at fortælle deres historie.

Hvis du selv har oplevet at vokse op med forældre som drak, vil du genkende rigtig mange ting i bogen om hvilke tanker du kan gå med, hvordan dine mønstre spiller ind, og skammen mv. kan spænde ben for at tro på sig selv og at man er okay som man er.

Læs bogen – tag skridtet og fat sat ord på og talt med nogen omkring – arbejd med at løfte dit selvværd og din tro på dig selv.
DU ER DET VÆRD!!!!!