Om det er stress eller et chok der har invaderet os og vores system, påvirkes både kroppen og hjernen. Nedenfor finder du et overblik over hvad der sker i de forskellige områder i systemet. 

Nervesystemet: 

Vores nervesystem (det autonome nervesystem) består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem – 2 modsatrettede systemer.

Det sympatiske nervesystem er vores speeder. Det er her fra vi øger vores fokusering og koncentration. Herfra mobiliserer vi store mængder af overlevelses-energien, og det gør os kraftfulde og stærke. Kroppen bliver forberedt på at bevæge sig hurtigt, hvilket gør os fysisk og psykisk beredte til kamp eller flugt. Vores organer påvirkes også – det stimulerer mave og tarmsystemet til kraftigere sammentrækninger, og leveren mobiliserer energireserver, nyreren bliver også aktiveret til hurtigere oprensning.
Det er også fra det sympatiske nervesystem kamphormonet adrenalin udløses og bliver så frigivet i binyre marven. Det gør os i stand til at lave endnu en kraftanstrengelse ud over det normale. Adrenalinen har direkte effekt på vores nerveceller og på vores følelsesoplevelse af de tanker vi har. Endofiner er kroppens morfinpræparat og er kendt for at modificerer hjernes opfattelse af smerter og indgår i en hæmning af stressreaktionen i  nervesystemet.

Det parasympatiske nervesystem er vores bremser. Det aktiveres i afslappede situationer  og indstiller organerne til genopbygning og afbalancering. Det bevirker at vi får en langsommere vejrtrækning, langsommere plus, blodtrykket falder og vores fordøjelsesproces øges. Nu føler vi os afslappede, afspændte og rolige. Det giver os en følelse af at have det godt, er trygge og føler os sikre. Det kan også gøre os lammede, stivnede og dissocierede. Hvis vi når her til – kan hele nervesystemet lukkes ned.
Hvilket er det der sker når stressramte eller mennesker i chok sidder stiller og bare kigger ind i væggen.
Det parasympatiske nervesystem vil i tilfælde af at vi ikke får lov at kæmpe eller flygte, være det stærkeste, og derfor lukkes nervesystemet ned.

Ved høj-stress (rødt lyst) og choktilstand betyder det at vi prøver på at holde både speeder og bremser i bund på en gang… og hvor lang tid kan din bil egentligt holde til det… så der er jo en god grund til at du heller ikke kan gøre det.
Når vi udfordrer vores nervesystem igen og igen og går ud over grænsen, så betyder det også at tolerancen mindskes, og på et tidspunkt giver det op og du er lagt ned.

Stoftskiftet:

Vores stofskrifte reagerer lidt langsommere end nervesystemet, men i løbet af få minutter har kroppen øget sin produktion af stofskifte- og stresshormonet kortisol.

Kortisol er hormonet der frigives fra binyrebarken og det udløses ved flugt, eller når kroppen skal tilpasse sig ved længerevarende stress. Kortisolen er kroppens egen medicin mod bakteriel betændelse. I den første time aktiverer kortisolen kroppens beredskab ved bla. at stimulere til at nedbryde vores sukker- og fedtstoffer, så der kommer mere energi til vores muskler og hjerne. Den gode effekt varer dog ikke ved og efter den første time begynder kortisolen at hæmme vores immunsystem og vi bliver mere modtagelige for sygdom og infektioner. Ved langvarig stress kan kortisolen give en øget risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjerne og hjerte. Bliver der produceret meget kortisol bevirker det også at vores hjerne bliver påvirket i den retning, at vi bliver dårligere til at huske, har sværere ved at koncentrere os, og vi bliver mere følelsesmæssigt sårbare. Neo-cortex er altså her vores langtids hukommelse ligger.

Hjernen:

Vores hjerne har tre forskellige afdelinger – Neo-cortex, Det limbiske system (hippocampus og Amygdala) og Reptilhjernen (krypdyrhjernen). Nedenfor vil der kommer en lille beskrivelse af de tre afdelinger.

Neo-cortex er vores seneste udviklede hjernedel, det er også den del der adskiller os fra andre pattedyr. Den bruges til kognitiv indlæring, vores refleksioner og erkendelser. Neo-cortex er også den vi bruger til abstraktion og rationalisering. Den er hurtig og skarp.

Det limbiske system har to dele Hippocampus og Amygdala, denne del af hjernen er den der er involveret i vores følelsesliv og korttidshukommelse. Det limbiske system hører til midthjernen (patterdyrshjernen), og den har meget med vores stresshåndtering at gøre i vores hjerne.

Hippocampus spiller en rolle for vores orienteringsevne og hukommelse, og der sidder en på hver side af tindingen. Hippocampus er en lille struktur i hjernen, og hovedopgaven for denne del er at fremlægge en klar erindring om sammenhænge, der er relevante for den følelsesmæssige betydning.

Vores stresshåndteringscenter sidder i Hippocampus, og det er denne del der regulerer stresshormonet kortisol, og derudover indeholder den også vores korttids hukommelse, vores evne til at tænke rationelt samt vores indlæring. Den indeholder også reguleringen af kroppen og vores evne til at se muligheder og finde løsninger.
Når Hippocampus overbelastes gennem længere tid, er det ikke muligt for den at følge med. Så de stresshormoner der bliver produceret begynder i stedet at nedbryde hippocampus og den rationelle funktion begynder at svigte.
Vores orienteringsevne og hukommelse bliver direkte påvirket når hippocampus hiver kortisol hormonet til sig, da det giver forhøjet mængde i blodet og kan resultere i direkte celledød.

Amygdala håndterer vores frygt/angst og forsvarsreaktioner, og den har forbindelse til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og vores indtag af føde og væske. Den kan faktisk også påvirke vores vejrtrækning, blodkredsløb og mave/tarm kanalen.
Amygdala består af to dele, en i hver side af hjernen, og den er placeret helt op imod hovedets siddende på hver side af tindingelapperne. Den er placeret over hjernestammen nær af det limbiske system. Amygdala er specialisten i vores følelsesmæssige anliggender, og derved en form for psykologisk forpost. Den stiller kritiske spørgsmål for at undersøger vores tanker – Er det noget jeg frygter?, er det noget jeg hader?, skader det mig? osv. Hvis der kommer et JA, reagerer Amygdala omgående og giver besked omkring en krisemeddelese til alle delene i hjernen.

Når den rationelle evne med påvirkningerne af Hippocampus svigter, så starter Amygdala op og følelserne begynder at styre. Nu kommer alarmberedskabet på arbejde og det vokser støt jo mere stressbelastelse der kommer – her gælder det angst, frygt, kamp og åndenød.

Reptilhjernen(krypdyrshjernen) er vores sansende hjerne og den ældste og inderste del. Det er denne vi deler med dyrerne. Her gælder kulde- varme reguleringen, sult, mæt og vores instinkt til at søge føde. Her gemmer sig også vores seksualitet og lysten til at formerer os. Instinkterne – kamp, flugt og stivne. Vores sanser kræver tid.
Reptilhjernens sprog kan være – jeg mærker varme, det summer, jeg ryster, jeg skælver, det er tungt, det mærkes som jern, det er blødt osv.
Hvis vi reagerede som dyrerne når de oplever en chok ved at blive jagtet, finder et skjul, og gemmer sig, og kommer sig så igen.
Reptilhjernen fortæller os via sanserne at noget er farligt og vi skal kæmpe eller flygte og kan vi ikke det skal vi spille død – som musen når katten kommer.
Når vi oplever noget der chokerer vores system som om det er et overfald, en skilsmisse, en fyring, stress i længere tid, betyder det at i vores chok/stress tilstand formår vi ikke at flygte eller kæmpe, vi stivner.

Alt ovenstående information er meget og faktisk voldsomt – så tænk hvad vi gør ved vores krop, nervesystem og hjerne når vi ikke stopper i tide.
At vi oplever traumer og chok kan vi kontrollere eller være herrer over, men vores stress belastning af os selv, har vi indflydelse på. Så hjælp dig selv eller dine nærmeste.

Når man har oplevet en stressbelastning i gult og rødt område, betyder det at der er et stort arbejde forud for at komme tilbage til en hverdag hvor vi er i ro og balance med os selv igen, og det kræver meget af den stressramte eller den der er lammet af et traume.