Your FLOW

Den personlige historie…

Du og jeg har en historie, som har gjort os til dem vi er. Den historie kan fortælles på mange forskellige måder, og hver gang vi gør det, bliver vi klogere på os selv. Vores måde at fortælle vores egen historie på, er afgørende for, hvordan vi ser på os selv. 


Min historie for opstart af egen personligudvikling.

Vivi_Hvass_Hansen_2-20200805-8759_1024x512_72_dpi skaleret

Min rejse ud i personudvikling blev startet for en del år tilbage, og det er og bliver en skøn uendelig rejse, som aldrig slutter. 



Mit indre lys er kommet frem i mig og jeg har fundet ind til mit flow.

For en del år tilbage var jeg i mit livs krise. Jeg kæmpede for at bevise mit værd både som kæreste (kone), som mor og bonusmor og arbejdsmæssigt. Hele tiden forsøgte jeg at gøre andre glade, for så var mit håb at de ville vise for mig at jeg var vigtig for dem.
Mit selvværd og min selvtillid var virkelig lav, dog uden jeg selv egentlig havde en anelse om det. Jeg var bundulykkelig og jeg følte at jeg kæmpede forgæves hele tiden – bare andre ville se mig og opdage hvad jeg længes efter og havde behov for.
Jeg gik ned med stress uden at ville erkende det, og forsøgte at komme igennem det ved at finde fejl og mangler uden for mig selv – hos min mand, min familie, min chef, kollegaerne mv. Jeg endte endda med at flytte fra min mand, da jeg ikke magtede tingene mere. Efter et halvårs tid hver for sig, søgte vi parterapi – og det var her jeg fandt frem til at mit selvværd var lig nul, og min tro på egne evner var at finde et meget lille sted.
Alt det hørte til inde i mig. Min mand havde selvfølgelig også hans del af vores problematik imellem os. Det betød især for mig at jeg skulle have arbejdshandskerne på, og kigge ind ad, for at finde ud af, hvorfor jeg havde det som jeg havde, hvor stammede det fra, og hvordan kunne jeg komme videre herfra, og nå ind i mit eget værd.

Jeg startede først på min life-coach uddannelse, og fandt rigtig mange svar i mig selv, om hvad det hele handlede om. Jeg kunne mærke at jeg voksede indeni, og følte mig okay uden altid at andre skulle fortælle mig det.
Derefter startede jeg på psykoterapeutuddannelsen, og her skete der virkelig noget. Jeg arbejdede intens indad, samtidig med jeg fik en viden om hvordan vi hænger sammen som mennesker og hvor komplekse vi på samme tid også er.
Det er det gode ved de uddannelser – nemlig at man skal arbejde med sig selv og få indsigten indad til, før man kan hjælpe andre med deres problematikker.
Og valget omkring at dykke ned i EFT-terapien, har samlet det hele og min altid indre uro har lagt sig.

At få øje på hvordan min opvækst og mine forældres håndtering af deres og mit liv, har haft og har en utrolig stor indflydelse på hvordan jeg er som menneske og i mine relationer. Især hvor meget min egen og min mands tilknytningsmønstre, gør for vores fælles liv også. At erkende at min fars manglende tilstedeværelse, alkoholforbrug, og lyst til at være der for mig, altid har manglet. At jeg skulle være den voksne overfor min mor, har gjort at jeg har fået lavet mig nogle handlingsmønstre, og en adfærd der fik mig til at spænde ben for mig selv (helt ubevidst selvfølgelig)
Der er mange ting fra min barndom som gør at jeg har følt mig utryg og ikke værd at elske.

Siden har jeg oplevet mange svigt, og samtidig med har jeg fået det med mig, at jeg rejser mig igen, igen og igen. Når livet leves, oplever vi også skuffelser, misforståelser og manglende forståelse osv.
Jeg har igennem mit liv gået igennem en skilsmisse fra min søns far, som jeg valgte. Mærket hvordan det er at finde kærligheden og mærke hvor meget en anden kan betyde længst inde. Forsøgt at blive gravid igen igennem fertilitetsbehandlinger, med flere aborter til følge.
At komme videre og finde tilbage til troen på at et liv godt kunne leves trods det, at der ikke skulle komme flere børn.
Familie har altid haft en stor betydning for mig, så jeg har forsøgt at være en god bonusmor og vist at de tre har haft en stor betydning for mig og stadig har – er utrolig vigtig. Det er også vigtigt at jeg kun har været mor for min egen søn og ikke for dem.
Det har ikke altid været nemt, dog har min egen opvækst vist mig hvor vigtig det er, at forældrene har ansvaret og ikke børnene.
Karriereskifte og finde vejen frem i en så drastisk en ændring. Troen på at være selvstændig kan lykkes. Sorgen over at miste begge mine forældre i det samme år. Mange ting i livet gør at vi oplever kriser og op og nedture, hvilket jeg også har af mange forskellige slags af.

Mit arbejde har altid fyldt meget for mig som den personlighedstype jeg er, og der har jeg været inde og få kigget på prioriteter, og hvordan jeg med den type menneske jeg er, kan få vendt fokus hen mod det vigtigste for mig selv, min mand og vores børn.
Jeg er en person som har brug for at vide at jeg kan være der for dem der betyder noget, både privat og i mit arbejde – det gør også at jeg skal være opmærksom på at jeg får kigget på min egne behov og længsler. Dvs. – hjem til mig selv på den selvkærlige måde.
At jeg også har fundet frem til hvilken personlighedstype min mand og resten af vores familie er, gør at jeg har en meget større forståelse af hvad deres handlinger udspringer af og hvorfor.

Det vigtigste for mig er at jeg føler mig tryg i mit parforhold (altså tryg tilknytning), og at jeg kan komme væk fra det utrygge når det dukker op imellem os, og tilbage til det trygge igen. Det betyder også at vi hver dag skal være opmærksomme på os selv og hinanden.

Det at jeg har fået indsigten indad til, og bevidsthed om mig selv, det jeg kommer af og med – har gjort at jeg er vågnet op og fundet ind til mit eget værd. Det har kostet tårer, smerte, sorg, grin, gråd, jubel, ro, taknemmelighed – jeg kunne blive ved. Det eneste jeg ved er at jeg ville ikke have været det foruden, da jeg står i mig selv i dag, og ved at jeg er alt værd med den sårbarhed  jeg har, og det væsen jeg er. Det er en forsat rejse og den slutter aldrig – tak for det!


Har jeg kun taget mine uddannelser for min egen skyld, i starten ja, men efter at have dykket ned i vores psykiske indre verden og det psykologiske der ligger bag, så er der kun en vej for mig – at vise dig at du kan komme videre og nå ind til dit eget værd.