Reiki Healing

Er for alle – store som små, børn som voksne der gerne vil have balance.

Reiki healing er en årtusindgammel Japansk form for naturhelbredelse, der både er yderst nænsom og dybtgående.

Reiki betyder Universel Livsenergi. ”Rei” betyder universel og ”Ki” betyder livskraft energi. Denne livskraft energi bliver kanaliseret ud i dig via mine hænder.

Reiki energien går derhen hvor du har brug for den, med andre ord er det dit eget energi system der bestemmer hvor energien går hen i din krop og i dit tempo. Energien finder selv de ubalancer/blokeringer du har i kroppen, og renser på alle energiplaner – fysisk, emotionelt og mentalt. Healing giver ny energi i harmoni mellem krop, sind og ånd.

Reiki er kærlighed og styrke til den enkeltes healings proces. Din trosretning er ikke afgørende og du behøver ikke at tro på det – for det virker!

Hvad hjælper Reiki energien på

Healing kan være medvirkede til at forbedre mange ting, jeg kan dog ikke love at helbrede dig for alverdens sygdomme. De forandringer healingen skaber – skaber vi sammen og det er din energi der bestemmer hvor og hvor meget du tager imod Reiki energien.

Eksempler på udfordringer hvor Reiki kan gøre en væsentlig forskel

  • Til at afhjælpe stress og depression
  • Til at hæve dit energiniveau så du kommer ud af din træthed og manglende energi
  • Til at øge din kropsbevidsthed
  • Som støtte gennem kriser i livet – skilsmisse, sorg,
  • Anspændthed og smerter
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Uro i kroppen
  • Selvværd

Sådan foregår en behandling med Reiki

Vi starter med en kort samtale om hvad du gerne vil have ud af healingen. Det kan også være at du vælger en kombination af samtale og healing, og det betyder blot at det du finder frem til under sessionen vil gå dybere ind i din underbevidsthed og have endnu større virkning for dig, da Reiki energien stimulerer til bevidst forandring og udvikling, og bringer dig i kontakt med ubrugte ressourcer.

Derefter lægger du dig påklædt på en briks og evt. dækket af et tæppe. Herefter placerer jeg mine hænder på en række forskellige positioner på kroppen, først på hovedet og forsiden derefter på bagsiden af kroppen.

Healing af klient

Det er svært at beskrive hvad du vil mærke under healingen. Du vil muligvis kunne mærke en intens behagelig varme i kroppen der hvor jeg anbringer mine hænder. Derudover kan følelser blive aktiveret så som glæde, sorg, vrede osv

Hvis du ikke mærker noget eller oplever noget helt andet under healingen er det slet ikke usædvanligt og lige meget hvad der sker vil der helt sikkert være sket en forskel.

Når healingen sessionen er slut kan du meget vel mærke indre ro, træthed eller fornyet energi. Det er igen din energi der bestemmer hvordan du tager imod healingen. 

Fjernhealing

Denne healings form er for de fleste, lidt sværere at acceptere. Ikke desto mindre meget effektiv.
Idet energi ikke er begrænset af tid og sted er fjernhealing et godt bud for dig som ikke har mulighed for at komme og modtage en fysisk behandling.
Det foregår på den måde at vi aftaler et tidspunkt for healing start. Jeg healer i ca. 30 minutter og giver dig efter endt healing besked om at jeg er færdig.